FRILUFTSVEJLEDER

Bliv friluftsvejleder

Den private friluftsvejlederuddannelse er målrettet dig, der gerne vil undervise andre og ønsker et kompetencegivende forløb inden for aktivitetsbaseret friluftsliv med brugbare certificeringer. Uddannelsen følger ATTA’s Internationale “Adventure Travel Guide Qualification and Performance Standard, der giver dig mulighed for at søge job som guide og instruktør i ind- og udland.

Under uddannelsen kan du opnå følgende certificeringer:

– IPP1 + IPP2 Havkajakinstruktør
– Bushcraftinstruktør
– Træklatreinstruktør
– Mountainbikeinstruktør
– Teambuildinginstruktør
– 12 timers førstehjælpskursus
– 30 timers Willderness First Aid kursus

Uddannelsen er Danmarks suverænt mest omfattende friluftsuddannelse, og strækker sig over i alt 325 timer med start i april og afslutning i november hvert år. Uddannelsen er bygget op omkring 5 intensive ugekurser samt en række lokale træningsdage frem mod de afsluttende moduleksamener. Alle ugekurser foregår i vores friluftsvejledercamp midt i naturen. Campen ligger lidt uden for Vejle og består af shelters til overnatning, en stor tipi til undervisning samt udekøkken, brændefyret vildmarksbad og sauna til brug for de studerende. Der optages max. 12 studerende pr. år på Den Private Friluftsvejlederuddannelse.

Under uddannelsen stiller vi alt det nødvendige udstyr til rådighed, og du får som studerende mulighed for at låne udstyret med hjem til egen træning. Det betyder konkret, at du har en kajak til rådighed i hele perioden fra april til november hvis du ønsker både at blive IPP1 og IPP2 havkajakinstruktør. Ligeledes låner du en mountainbike og klatreudstyr i den periode du har behov for at træne diciplinerne intensivt.

Efter ugekurserne etableres lokale træningsgrupper, som mødes og arbejder videre med cases fra undervisningen frem mod eksamen. Hver træningsgruppe har tilknyttet en coach, som de har mulighed for at mødes med lokalt på træningsdagene efter behov. Vi har kalendersat træningsdagene til tirsdag, men den enkelte træningsgruppe kan selv tilpasse sin træning efter egne ønsker i samarbejde med den tilknyttede coach.

Som studerende vil du, alt efter hvor du bor i landet, blive tilknyttet en lokal træningscoach, som kan hjælpe og vejlede dig og din træningsgruppe. Vi har delt landet sådan op:

København/Sjælland – Karsten Skadkær Møller
Århus/Aalborg – Morten Mols Germansen
Vejle/Fyn – Søren Groth Telling

En lokal træningsgruppe består typisk af 2-4 personer.
Alle eksamener afholdes i vores Friluftsvejledercamp sammen med den modulansvarlige underviser og en censor.

Der arbejdes under hele uddannelsen målrettet med dine færdigheder, forståelse af sikkerhed, undervisningsmetodik og dit instruktørvirke. Du vil blive evalueret løbende på såvel din formidling samt de tekniske kundskaber inden for de enkelte moduler.

Ud over de inkluderede moduler i uddannelsen, tilbydes du fremadrettet et årligt genopfriskningskursus i førstehjælp så du altid har et gyldigt førstehjælpsbevis. Kurset annonceres internt og ligger i sammenhæng med den årlige Friluftsvejleder netværksweekend.

Hvem kan blive optaget?
Alle, der ønsker at arbejde med friluftsliv som instruktør, guide eller friluftslærer m.v,
Det er ikke en forudsætning, at du har forudgående kompetencer til de aktivitetsområder kurset omhandler eller stor erfaring med friluftslivet. For optagelse skal du være fyldt 20 år.

Hvem står bag uddannelsen?
Den private friluftsvejlederuddanelse udbydes af Outdoorsports, og er bygget op omkring de internationale outdoorguide standarder under organisationen ATTA (Adventure Travel Trade Association) der gør uddannelsen brugbar hvis du ønsker at arbejde som instruktør eller guide i ind- og udland med brede friluftskompetencer.

Pris og indhold
Uddannelsen koster pt kr. 48.000 .- inkl. moms og betales på følgende måde:

kr. 16.000.- Betales ved tilmelding (din tilmelding er ikke gældende før modtaget betaling)
kr. 32.000.- Betales ved studiestart. (kontakt os hvis du ønsker betalingen splittet op i rater)

Prisen dækker undervisning, udlån af udstyr samt certificering ved bestået eksamen (evt. re-eksamen betales af den studerende). Desuden dækker prisen forplejning samt overnatning under ugekurserne. Overnatning i forbindelse med ugekurserne foregår i shelter eller eget telt i vores camp med bade og toiletfaciliteter.

Under kurserne stiller vi alt udstyr til rådighed som fx. mountainbikes, klatreudstyr og kajakker (inkl. rotøj mv.). Personligt udstyr som egnet friluftstøj og sovepose mv. skal du selv medbringe.

Praktisk info

Hold 9: Opstart 1. april 2019 (få pladser)

Hold 10: Opstart 30. marts 2020

Inkluderet i prisen:

325 timers undervisning:
– 5 intensive ugekurser
– 12 timers førstehjælpskursus
– 30 timers Wilderness First Aid
– Certificerings mulighed til:

IPP1 + IPP2 Havkajakinstruktør
Mountainbikeinstruktør
Bushcraftinstruktør
Træklatreinstruktør
Teambuildinginstruktør

Udstyr, forplejning og logi:
– Udlån af nødvendigt udstyr med hjem
– Fuld forplejning under ugekurser
– Forsikringdækning under aktiviteter
– Alt undervisning foregår ude

Ikke inkluderet:

  • Transport t/r til aktiviteter og kurser
  • Personlig beklædning
  • Personligt friluftsudstyr som fx. sovepose
  • Personlig ulykkesforsikring
  • Supplerende litteratur
[wpforms id=”13798″ title=”false” description=”false”]