Oplev Danmarks smukkeste kajakfarvand, nyd følelsen af at glide over vandet med vind i håret, og mærk roen fra bølgernes vuggen under båden. Med mere end 7000 km kyst har vi de helt perfekte rammer for havkajak – skal du med?
Kajakturen er for alle – lige meget om du har sejlet før, eller om du aldrig har siddet i en kajak – og her er også plads til børn, så snart de er fyldt 12 år (if. m. voksen). Et velkvalificeret team af certificerede instruktører står klar til at tage imod jer.
Klar – parat – kajakstart!
Kajakturen er ikke et kompetencegivende frironingskursus – som vores Weekendkursus, hvor du kan opnå IPP2 certifikat – men giver et godt billede af, hvad kajaksporten tilbyder. Vil du finde ud af, om kajaksporten er noget for dig, så er kajakturen et godt sted at starte. Søger du en sjov oplevelse sammen med venner eller familien, er kajakturen også et oplagt valg, og I kan tage flere af sted på det samme hold.
Vi sørger for:
- Udstyr og sikkerhed
- Grundlæggende introduktion
- 3 skønne timer
- Velkvalificerede instruktører
Vi sørger for havkajakker, våddragt, rojakke, redningsvest og det nødvendige sikkerhedsudstyr. Det eneste, du skal medbringe, er fornuftigt tøj til dagens vejr, badetøj samt noget at drikke. Tidpunkt og deltagermateriale fremsendes på mail 14 dage før arrangementet.
Tour Reviews
There are no reviews yet.
Leave a Review